City 2
Tirsdag, 13. december 2011 10:50
|
|
Nu nærmer julen sig, og samtidig nærmer leverancen og montagen af nyt gelænder sig den endelige afslutning i City 2, som er Tåstrups store indkøbscenter. I alt ca. 1200 meter gelænder er skiftet i nattens mulm og mørke, således at vi ikke har forstyrret forretningerne og kunderne mere end højest nødvendigt. Når vi fjernede 30 m af det gamle gelænder, så skulle der stå 30 m nyt gelænder næste morgen, både af sikkerhedshensyn, men også således at centeret ikke lignede en byggeplads.
Vi synes selv at det er lykkedes ganske godt, og én ting er sikkert: centret er forvandlet med nyt gelænder, ny gulvbelægning, nyt inventar, større lysindfald samt ny maling fra et lidt mørkt og trist til et lyst og venligt indkøbscenter.
Plan Trapper A/S har også fremstillet nyt inventar til centret, herunder bænke, borde, inddækninger af slangevinder, samt affaldsspande, designet af Sagerdesign.
Arbejdet er udført for CC Contractor A/S, som Plan Trapper A/S samarbejder med på en række projekter fordelt ud over hele landet.
|

