Urban Mediaspace Aarhus
Urban Mediaspace Aarhus
Plan Trapper A/S har indgået kontrakt med Aarhus Kommune om levering af smedearbejde til Urban Mediaspace Aarhus.
Urban Mediaspace Aarhus bliver Aarhus’ nye hovedbibliotek og skal også indeholde en række andre funktioner – blandt andet Borgerservice, multisal, børneteatersal, café og arealer til udleje.
Smedeentreprisen er en af de største opgaver Plan Trapper A/S har været involveret i, og indeholder bl.a. store mængder galvaniseret værn, glasværn, søjler til glasvægge, ristedæk i teknikskakte, hegn, indklædning af elevatorer og montering af en enkelt trappe.
Aarhus Kommune er bygherre for Urban Mediaspace Aarhus. Projektet gennemføres i partnerskab med Realdania. Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen architects er totalrådgiver på projektet.
Flere informationer kan findes på Urbanmediaspace.dk
